MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 16:00

Dagsbillet

BarnGratis
Voksen60
30. nov. 202530. nov. 2027

Rundvisninger og foredrag

Rundvisning foran jellingstenene
Aktiviteter for virksomheder, foreninger, kirker og private grupper

Foredrag om monumentområdet

Få fortællingen om Jellings mægtige monumenter og grundlæggelsen af Danmarks kongeslægt.

Praktisk information

Hør historien om de storslåede begivenheder og mennesker, der lagde
fundamentet for Danmarks fremtid, når vi fortæller om Gorm, Thyra og Harald og de monumenter over deres magt, de efterlod sig i form af runesten, høje og palisader.

Tid: 60-90 minutter

I kan tilvælge at afslutte med et klassisk kaffe- og kagebord.

Prisen for foredrag, kaffe/te, bolle med smør og lagkage er 155 kr./gæst eller uden bolle 135 kr./gæst. Det skal bookes til minimum 25 deltagere.

Prisen inkluderer ikke adgang til oplevelsescenteret og museets udstillinger, men ønsker du at købe entrébillet, giver vi 25% rabat.

Særlige foredrag

Få et foredrag fortalt af vores dygtige museumsinspektører.

Bring historien til live med et foredrag om Danmarks fødested.

Vores eksperter fortæller levende om vikingekongernes selviscenesættelse - fra monumenterne over deres magt til Harald Blåtands kristning af danerne. Tag med på en rejse gennem 300 års arkæologiske opdagelser, forstå overgangen fra asatro til kristendom, og bliv klogere på de legendariske karakterer, der grundlagde Danmarks kongeslægt.

Klik for at læse om vores særlige foredrag

Info
Hvem var Gorm den Gamle og Thyra Danebod?

Dyk ned i de fascinerende spor efter grundlæggerne af den danske kongeslægt. Tid: 60-90 minutter

Info
Fra Asatro til Kristendom

Følg kristendommens dramatiske rejse fra Sydeuropa til Harald Blåtands epokegørende beslutning - hvad drev forandringen? Tid: 60-90 minutter

Info
Jelling og verdensarven

Historien om hvordan Jelling i 1994 blev Danmarks første UNESCO-verdensarv og hvad der gør stedet så unikt værdifuldt. Tid: 60-90 minutter

Info
Hvem var Harald Blåtand?

Mød en af verdenshistoriens mest legendariske og visionære vikingekonger. Tid: 60-90 minutter

Info
Jellingstenene

De to runesten fortæller den storslåede historie om samlingen af Danmark, starten på en kongeslægt og overgangen til kristendommen. Foredraget dykker ned i stenenes tekst og ikonografi: Hvad betyder ordene og billederne og hvilke konsekvenser fik det for det danske samfund? Tid: 60-90 minutter

Info
Jellings arkæologiske historie

300 års spændende opdagelsesrejse fra 1700-tallets første spader til de seneste udgravninger - hvordan vores forståelse af Jelling konstant udvikler sig. Tid: 60-90 minutter

Spørgsmål og booking

Hvis I har nogle spørgsmål til vores rundvisningsansvarlige, er I meget velkomne til at skrive til os. Det kan være om turer, foredrag eller skræddersyede løsninger.

Book et besøg

Møder og konferencer på Kongernes Jelling

Møder midt i historien

Hold jeres næste møde eller konference her, hvor Harald Blåtand samlede landet og modigt så mod fremtiden.