Da Danmark blev døbt, blev kirker lidt efter lidt opført i hele landet. Kom og hør om en af Danmarks tidligste stenkirker, bygget på stedet hvor Harald gjorde danerne kristne.
De tidligste kirker i Danmark var af træ, men fra og med 1.000-tallet blev der også rejst stenkirker, som endnu ses spredt i det danske landskab. Arkæolog og ph.d. Thomas Bertelsen vil til dette foredrag fortælle om den lille kirke, der blev rejst midt i det gamle kongesæde, Jelling. En historisk bygning, der gemmer på helt ny viden om Danmarks tidligste stenkirker.
Praktisk
Sted: Foredragssalen på Kongernes Jelling. Jelling Kirken er denne aften åben for besøg før foredraget og i pausen
Varighed: 1 time
Siddepladser: 50 stykker
Adgangsforhold: Gangbesværede kan sagtens komme ind
Aftenens stjerne
Thomas Bertelsen
Arkæolog og arkitekturhistoriker
Aftenens foredragsholder er arkæolog og ph.d. Thomas Bertelsen. Til daglig er han Chef for Bygningskultur ved Over Byen Arkitekter, hvor han især beskæftiger sig med kirker, deres historie og bygningskultur, når de skal istandsættes, nyindrettes og udsmykkes. Han har tidligere været forsker på Nationalmuseet og stået bag forskningen i Jelling Kirke.

Foto: Claus Nebelin
