| |
||
Harald 1. Blåtand (958 - o. 986/87) |
BiografiFødt: ? Harald 1. Blåtand var en meget aktiv konge, både indlands og udenlands. Han sikrede sig magten i hele Danmark, erobrede dele af Norge og kæmpede mod den tyske kejser om herredømmet over Sønderjylland. Han udbyggede Danevirke, lod opføre 4-5 store ringborge fordelt over hele landet samt broen over Vejle-ådal ved Ravning. I kongebyen Jelling opførte han de to gravhøje og den første kirke. Det var under Harald, at kristendommen blev indført. Grunden til dette skal nok ses i udenrigspolitiske forhold, men det fortælles, at det var en tysk præst ved navn Poppo, der omvendte Harald. Til minde om sine forældre, sine egne bedrifter og indførelsen af kristendommen i Danmark rejste han desuden den store runesten i Jelling. Men var hans forhold til forældrene og til kirken tilsyneladende godt, kan man ikke sige det samme om forholdet til sønnen Svend 1. Tveskæg. Denne gjorde nemlig o. 986/87 oprør mod faren. Resultatet blev, at Harald blev såret og kort tid efter døde i Jomsborg ved Oder-mundingen.
|
Begivenheder
|
|||||||||||||||||||||||||||