| |
||
Frederik 1. (1523 - 1533) |
BiografiFødt: 1471 Frederik 1. kom til magten, da Rigsrådet afsatte nevøen Christian 2. Frederik måtte dog for at blive konge underskrive en håndfæstning så hård, at han blev kaldt adelens fange. Om det var årsagen til, at han for det meste foretrak at opholde sig i Slesvig, skal ikke kunne siges, men han var kun i Danmark, når der skulle forhandles med Rigsrådet. Hans korte regeringstid var præget af uro. Årsagen var først og fremmest den afsatte Christian 2. Bl.a. anførte den Christian 2. tro Søren Nordby et oprør fra Skåne, og Christian 2. selv sendte en række propagandaskrifter ind i landet og søgte i 1531 at blive konge af Norge. Dette blev dog stoppet, da han kort tid efter blev taget til fange. Frederik var som Christian 2. venlig stemt over for Luthers tanker, selvom
han aldrig offentligt bekendte sig som protestant. Udenrigspolitisk knyttede
han sig til de to førende protestantiske lande Hessen og Sachsen,
og i Malmø fuldførte man faktisk reformationen i 1529, mens
det kom til protestantiske optøjer i København året
efter. Kirkekampen var dog langt fra slut ved Frederiks død i 1533.
|
Begivenheder
|
|||||||||||||||||||||||||