| |
||
Erik 1. Ejegod (1095 - 1103) |
BiografiFødt: ? Var eftertiden hård ved Oluf Hunger, var den straks mere sympatisk
stemt overfor efterfølgeren Erik Ejegod. Om det så kan tages
som udtryk for en reel folkelig bedømmelse, ved vi så ikke
meget om. Måske skyldes tilnavnet snarere, at livet under hans uheldige
forgænger Oluf, havde været præget af sult og misvækst,
men at dette nu var overstået. Dertil skal så lægges,
at han i høj grad fortsatte sine forgængeres samarbejde med
kirken. Bl.a. lykkedes det for Erik, at gøre Danmark til centrum
for et selvstændigt nordisk ærkebispesæde og dermed
frigøre kirken fra indflydelsen fra Hamborg-Bremen. Desuden gjorde
Erik en stor indsats for, at broren Knud 2. den Hellige blev kåret
til helgen. Begge dele skete ved personlige besøg hos Paven i Rom.
Ellers ved vi stort set ikke mere om Erik end, at han ligeledes brugte
meget af sin tid på kampe med Venderne. En pilgrimsrejse til Det
hellige Land satte en stopper for hans tid som konge. Han nåede
dog aldrig frem til Palæstina, idet han undervejs døde på
Cypern - den 10. juli 1103.
|
Begivenheder
|
||||||||||||||||||||||