Tilbage til den kronologiske/alfabetiske oversigt»
Tilbage til anetavlen»

 

Christoffer 1. (1252 - 1259)

 

Biografi

Født: ca. 1219
Død: 1259

Christoffer 1. regeringstid blev en lang kamp med broren Abels slægt, som følte, at Christoffer havde frarøvet dem tronen. Og som en udløber af dette lå kongen ligeledes i en bitter strid med ærkebiskop Jakob Erlandsen. Ærkebiskoppen var af Hvide-slægten, der havde været tilhængere af Abel, og gjorde derfor sit yderste for at bekæmpe Christoffer. Dette kom bl.a. til udtryk, da han nægtede at krone Christoffers 5-årige søn Erik til medkonge og tronfølger. Og forholdet blev bestemt ikke bedre af, at Christoffer forlangte, at kirken skulle stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten.

Konflikten mundede ud i, at ærkebiskoppen i 1259 på ydmygende vis blev fængslet iført ikke-kirkelige klæder og en hue af rævehaler. Christoffer stod efter al sandsynlighed bag dette, og resultatet blev, at de Jakob Erlandsen tro kirkestifter - Lund og Roskilde - bandlyste kongen. Sagen blev indbragt for Pavens domstol, hvor den 15 år senere afgjort til kongemagtens fordel. I mellemtiden var Christoffer for længst død.


     

Begivenheder

1254

 

Christoffer får sin søn Erik valgt til medkonge og tronfølger. Jakob Erlandsen nægter at krone ham.

1254

 

Jakob Erlandsen bliver indsat som ærkebiskop i Lund.

1256

 

Rigets øverste kirkefolk samles til et møde i Vejle. De vedtager en erklæring rettet mod Christoffer om, at et hvert overgreb på en biskop vil medføre gudstjenesteforbud.

1258

 

Christoffer forsøger atter at få Erik kronet, men Jakob Erlandsen nægter igen.

1259

 

Jakob Erlandsen fængsles.

 

 

 


Slægten

Gift med: Margrethe Sambiria af Pommern også kaldet Sprænghest.
Far: Valdemar 2. Sejr
Mor: Berengaria af Portugal
Farfar: Valdemar 1. den Store